En næringsdeklaration er enhver oplysning på emballagen,
som beskriver en fødevares indhold af energi og næringsstoffer.
Disse oplysninger er et nyttigt redskab til at kunne sammenligne
energiindholdet og den ernæringsmæssige sammensætning mellem
forskellige produkter. Næringsdeklarationen kan på denne måde være
en hjælp til at kunne sammensætte en sund kost.
Hvornår skal der være næringsdeklaration på
fødevarer?
Reglerne for næringsdeklaration gælder færdigpakkede fødevarer.
Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis
man fremsætter en ernæringsanprisning, bliver det obligatorisk. For
både for den frivillige og den obligatoriske næringsdeklaration
gælder, at næringsdeklarationen skal udformes som beskrevet i
reglerne.
Ved ernæringsanprisning forstås enhver angivelse på emballage
eller i markedsføringen i øvrigt, som er egnet til at give
forbrugerne indtryk af, at en fødevare har en særlig
ernæringsmæssig egenskab med hensyn til energi eller
næringsstoffer.
Hvilke næringsstoffer indgår i
næringsdeklarationen?
Næringsstoffer, der kan optræde i en næringsdeklaration, er
protein, kulhydrat, sukkerarter, fedt, fedtsyrer, kostfiber,
natrium samt vitaminer og mineraler.
Mængden af næringsstoffer angives pr. 100 gram eller pr. 100 ml
af varen.
Angivelse af næringsindhold pr. portion kan evt. gives som
supplerende oplysning under forudsætning af, at portionen er klart
defineret.
|
Lang næringsdeklaration
Alternativt kan man benytte en lang næringsdeklaration.
Den er mere detaljeret og indeholder desuden oplysninger om indhold
af sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium.
Rækkefølgen er også her fastlagt og skal være som følger:
- energi
- protein
- kulhydrat
- heraf sukkerarter
- fedt
- heraf mættede fedtsyrer
- kostfibre
- natrium.
|
 |
Kort næringsdeklaration
Som minimum skal anvendes en kort næringsdeklaration. Den
indeholder følgende oplysninger i den givne rækkefølge:
- energi
- protein
- kulhydrat
- fedt.
|
 |
Salt og natrium
Når det gælder indholdet af salt i produktet, skal du være
opmærksom på, at det er natriummængden, der er angivet i
næringsdeklarationen og ikke mængden af salt. For selv at finde ud
af, hvor meget salt natrium svarer til, skal man gange mængden af
natrium med 2,5.
Supplerende oplysninger
Som supplement til den korte eller lange
næringsdeklaration kan oplyses om indhold af sukkeralkoholer,
stivelse, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer,
kolesterol og de vitaminer og mineraler, som er angivet i bilaget
til næringsdeklarationsbekendtgørelsen. For deklaration af
vitaminer og mineraler er det en forudsætning, at de forekommer i
en betydelig mængde, hvilket generelt bør være mindst 15 % af
anbefalet daglig tilførsel (ADT) pr. 100 g eller 100 ml.
Hvordan kommer man frem til de angivne mængder af
næringsstoffer?
Oplysningerne i næringsdeklarationen skal være
gennemsnitsværdier, som er fastsat på en af følgende måder:
- producentens analyse
- beregning på basis af kendte eller faktiske
gennemsnitsværdier for de anvendte ingredienser
- beregninger på basis af sædvanligt fastlagte og accepterede
data.
De tal, der er angivet på varen, skal svare til det faktiske
indhold i produktet, for at forbrugeren ikke skal blive vildledt.
Når man har med råvarer at gøre, hvor indholdet af næringsstoffer i
større eller mindre grad kan variere, kan det være vanskeligt at
ramme 100 %. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor meget en
deklareret værdi kan afvige fra produktets faktiske indhold.
Producenten af fødevaren lader varen teste på et laboratorium, og
resultaterne af analysen bliver til næringsdeklarationen på
varen.
Beregning af energi
Energien skal angives i både kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal)
pr. 100 g eller pr. 100 ml af varen.
Der skal beregnes energi af alle energigivende ingredienser i
fødevaren, også selv om man ikke kan se dem angivet i
næringsdeklarationen. Hvis der fx er alkohol i produktet, skal
energibidraget fra alkoholen regnes med, men alkohol skal ikke
angives i næringsdeklarationen. Indholdet af organisk syre skal
heller ikke angives i selve deklarationen, men alene indgå i
energiberegningen.