Gruppen omfatter vand, juice, saft, sodavand, iste, cider o.
lign. Gruppen omfatter ikke alkoholiske drikke med en alkohol
volumenprocent over 1,2 og mejeriprodukter.
Kaffe og te er ikke omfattet af mærkningsordningen.
Hvor meget skal jeg drikke?
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du drikker ca. 1-1½ liter væske
hver dag. Er du fysisk aktiv, eller er det meget varmt, skal du
drikke mere.
|
|
Drikkevarer, der indeholder 0 gram fedt, 0 gram sukker og 0
gram natrium (salt) pr. 100 gram, mærkes med Spis Mest Mærket.
Drikkevarer med sødestoffer kan ikke få Spis Mest Mærket, selv om
kriterierne for spis mest er opfyldt. Du vil kun se Spis Mest
Mærker på drikkevarer, der opfylder alle kriterier. |
|
 |
|
Juice uden tilsat sukker kan få Spis Mindre Mærket. Juice har et
naturligt højt indhold af sukker, derfor tæller juice i 6 om dagen
regnskabet kun som 1 uanset hvor meget du drikker. Juice indeholder
mere end 5 gram sukker pr. 100 gram, men kan ikke sammenlignes med
sodavand og saft fordi juice har et højt indhold af
C-vitamin.
Drikkevarer, der indeholder op til 2,5 gram fedt, heraf kan 2 gram
være mættet fedt, og op til 5 gram sukker mærkes med spis mindre.
Du vil kun se Spis Mindre Mærker på drikkevarer (undtagen juice),
der opfylder alle kriterier.
Drikkevarer med sødestoffer kan kun få Spis Mindre Mærket – hvis de
iøvrigt opfylder kriterierne for spis mindre.
|
|

|
|
Drikkevarer der enten indeholder mere end 2,5 gram fedt eller
mere end 2 gram mættet fedt eller mere end 5 gram sukker kan få
Spis Mindst Mærket. Du vil kun se Spis Mindst Mærket på
drikkevarer, hvis en eller flere af kriterierne er opfyldt. |
Fødevarer uden Spismærket
Har du købt en fødevare, der ikke er mærket med
Spismærket, har du flere muligheder for at finde ud af, om den
hører til spis mest-, spis mindre- eller spis
mindst-kategorien.
- Er varen næringsdeklareret med den lange næringsdeklaration,
kan du teste den i beregneren til drikkevarer.
- Kig under varekategorier Spis Mest produkter.
Måske er varen eller en, der ligner her.
- Har varen ikke en lang næringsdeklaration og er den ikke i
testede fødevarer, kan du prøve Fødevaredatabanken