Gruppen omfatter kartofler, alle frugter og grønsager,
frisk, frosset eller forarbejdet, fx frugtgrød, marmelade,
syltetøj, kokosmel, nødde- og mandelflager.
Hvor meget skal jeg spise?
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser 600 gram frugt
og grønt om dagen og 250 gram kartofler, gerne hver dag.
 |
|
Alt frisk frugt (undtagen tørret frugt), grønsager og kartofler
mærkes med spis mest uanset indholdet af fedt og mættet fedt. Frugt
og grønt indeholder mange kostfibre og forskellige vitaminer,
mineraler og andre sunde stoffer. Kartoflen indeholder mange
kostfibre, C-vitamin og B-vitaminer.
Forarbejdet frugt og grønt uden tilsat fedt, tilsat sukker og
natrium (salt) mærkes med spis mest. Forarbejdet kartofler uden
tilsat fedt og sukker der indeholder op til 0,1 gram natrium (0,25
gram salt) pr. 100 gram mærkes med spis mest. Du vil kun se spis
mest på frugt-, grønsags- og kartoffelprodukter der opfylder alle
kriterierne. |
|
 |
|
Forarbejdet frugt, grønsager og kartofler der indeholder op til
5 gram fedt, heraf kan op til 4 gram være mættet fedt, og op til 10
gram sukker pr. 100 gram mærkes med spis mindre. Du vil kun se spis
mindre på frugt-, grønsags- og kartoffelprodukter, der opfylder
alle kriterierne.
Tørret frugt mærkes med spis mindre uanset indholdet af
næringsstoffer. Tørret frugt tæller med i 6 om dagen regnskabet –
30 gram tæller som 1. |
|
 |
|
Forarbejdet frugt, grønsager og kartofler, der enten indeholder
mere end 5 gram fedt eller mere end 4 gram mættet fedt eller mere
end 10 gram sukker pr. 100 gram, mærkes med spis mindst.
Du vil kun se spis mindst på frugt-, grønsags- og
kartoffelprodukter, hvis et eller flere af kriterierne for spis
mindst er opfyldt. |
Tips når du handler
Husk at købe frugt og grønt, så du har noget til de fleste af
dagens måltider. Det er vigtigt at spise forskellige slags frugt og
grønt og gerne fordelt med 300 gram frugt og 300 gram
grønsager.
Køber du tilberedte, frosne kartofler, så vælg nogle med maks. 5
gram fedt pr. 100 gram eller produkter med spis mest mærket.
Fødevarer uden Spismærket
Har du købt frugt, grønsager eller kartofler, der ikke er mærket
med Spismærket, har du flere muligheder for at finde ud af om de
hører til spis mest-, spis mindre- eller spis
mindst-kategorien.
- Er varen næringsdeklareret med den lange næringsdeklaration,
kan du teste den i beregneren til frugt og grønt eller bregneren
til kartofler.
- Kig under varekategorier Spis Mest produkter.
Måske er varen eller en, der ligner her.
- Har varen ikke en lang næringsdeklaration og er den ikke i
testede fødevarer, kan du prøve Fødevaredatabanken.