Er det alle fødevarer, der er med i
Spismærkeordningen?
Nej, øl og vin er fx ikke med. Men der er defineret 10
fødevaregrupper:
- Bagværk, mel, gryn og cerealier
- Desserter, snacks og slik
- Drikkevarer (ikke alkoholiske på under 1,2 volumenprocent
alkohol)
- Fedtstoffer
- Fisk og fiskeprodukter
- Færdigretter
- Frugt og grønt, kartofler og kartoffelprodukter
- Kød, fjerkræ, æg, charcuterivarer o. lign
- Mejeriprodukter undtagen ost
- Ost
Fødevaregrupperne måles efter forskellige ernæringskriterier.
Kriterierne for fødevaregrupperne omfatter indholdet af relevante
næringsstoffer som:
- fedt,
- mættet fedt
- sukker
- kostfibre
- natrium (saltindholdet).
Indholdet af kostfibre er kun relevant for fødevaregruppen
bagværk, mel, gryn og cerealier (morgenmadsprodukter). Hvis en
given fødevare ikke kan passe ind i en af de 10 opstillede
fødevaregrupper, kan den ikke få Spismærket.
Det er frivilligt for fødevareproducenterne, om de vil være med
i Spismærkeordningen, men vi håber, at mange producenter vil bruge
mærket.
Hvordan ser Spismærket ud?
Der er i virkeligheden tale om tre forskellige variationer
af Spismærket.
De ser sådan ud:
Spismærket er udformet med ordet "Spis" og en grafisk krone over
ordet. Spismærket kan både anvendes på mad- og drikkevarer. Ved
siden af ordet "Spis" står ordene: "MEST", "MINDRE", "MINDST" – i
versaler og med et af ordene tydeligt fremhævet. Fremhævelsen
af
MEST, MINDRE og
MINDST viser,
i hvilket omfang en fødevare bør indgå i maden ud fra en
ernæringsmæssig betragtning.
Har det nogen betydning, om fødevaren er økologisk
produceret?
Nej, det har ingen betydning. Spismærket skelner ikke
mellem økologisk, biodynamisk eller konventionelt producerede
fødevarer.
Hvad vil det sige, at jeg skal spise mindre af en
fødevare?
Spis mindre-kategorien dækker over de produkter, som du skal være
mere varsom med at spise, fordi de har et middelhøjt indhold af en
eller flere af næringsstofferne fedt, mættet fedt eller sukker samt
et middel indhold af kostfibre i bagværk, mel, gryn og
morgenmadsgruppen.
Du kan generelt regne med, at spis mest-kategorien omfatter de
fødevarer, som bør dække størstedelen af dit energibehov. De
fødevarer har et relativt lavt indhold af fedt, mættet fedt og
sukker samt et relativt højt indhold af kostfibre. Man kan også
sige, at energitætheden er relativt lav i denne gruppe. Spis
mindst-kategorien har et relativt højt indhold af fedt, mættet fedt
og sukker samt et relativt lavt indhold af kostfibre i bagværk,
mel, gryn og cerealie-gruppen. I spis mest-kategorien er
energitætheden generelt relativt høj.
Jeg er 34 og kvinde. Jeg ligger lidt under min
normalvægt, skal jeg så gå efter fødevarer med Spis Mindst?
Nej, det skal du ikke. Det er vigtigt for din sundhed, at
du spiser en afbalanceret kost efter de 8 kostråd. Du skal ikke
spise mere af de produkter, der er mærket med Spis Mindst Mærket.
Det vil i stedet være en god ide at spise mere af de fødevarer, der
kan få Spis Mest Mærket, som fx alt frugt og grønt, fisk og
fuldkornsprodukter. På den måde får du flere gode næringsstoffer.
Men du skal være opmærksom på, at normalvægt er et meget bredt
begreb, og at kroppen forandrer sig gennem livet. Det er derfor en
mulighed, at din normalvægt er det, som du vejer nu. Det kan du med
visse forbehold finde ud af ved at beregne dit BMI, der er et
forhold mellem højde og vægt. BMI kan du beregne på hjemmesiden
altomkost.dk - se linket til højre.
Hvor i ligger forskellen mellem Spis Mindre og Spis
Mindst?
Det er forskelligt fra produktgruppe til produktgruppe.
Nogle produktgrupper må indeholde mere fedt, mættet fedt og sukker
end andre. Fælles er dog, at kategorien af spis mindre tillader et
lavere indhold af fedt, mættet fedt og sukker end spis
mindst-kategorien. I produktgruppen bagværk, mel, gryn og cerealier
skal der dog være et højere indhold af kostfibre i spis
mindre-produkterne end i spis mindst- produkterne. Det samme gør
sig gældende for forskellen mellem spis mest- og spis
mindre-kategorierne.
Hvordan er kategorierne med spis mest, spis mindre og
spis mindst regnet ud?
Spismærket er udarbejdet, så det følger de Nordiske
Næringsstofanbefalinger fra 2004 (NNR). NNR bygger på grundige
undersøgelser af vores behov for næringsstoffer. Ud fra et
sundhedsmæssigt synspunkt er det vigtigt, at vi spiser flere
kostfibre, mindre fedt - især mættet fedt- og mindre sukker.
Ernæringsforskere fra Fødevareinstituttet i Danmark har på baggrund
af dette udregnet grænserne for de forskellige produktgrupper i
kategorierne spis mest, spis mindre og spis mindst.
Hvorfor er ost ikke med i produktgruppen med
mælkeprodukter?
Ost er et opkoncentreret mælkeprodukt. I produktgruppen
for ost er et højere indhold af fedt og mættet fedt tilladt, mens
det ikke er nødvendigt at forholde sig til indholdet af sukker i
osteprodukter.
Hvor hører hytteost til - er det produktgruppen Ost
eller er det produktgruppen Mælk og mælkeprodukter?
Hytteost hører til produktgruppen ost.
Hvorfor har alle fisk som udgangspunkt et Spis Mest
Mærke, når der er stor forskel på deres fedtindhold, fx ål og
torsk?
Fersk fisk hører til kategorien spis mest, da de er rige på
umættede fedtsyrer, vitaminer og mineraler. De n-3 umættede
fedtsyrer, som fisk indeholder, har en gunstig effekt på vores
helbred. Der er sundhedsfordele ved at spise fisk, og det
anbefales, at vi spiser 2-300 gram fisk om ugen.
Kan røgede sild være mærket Spis Mest?
Røgede fisk kan højest få Spis Mindre Mærket. Det er ikke
sundt at spise meget af de røgede produkter.
Hvis jeg skal spise efter en diæt, kan jeg så gå efter
Spismærket? Jeg må fx ikke spise mad med gluten?
Spismærket tager ikke hensyn til særlige behov. Derfor kan
du ikke bruge Spismærket som en retningslinje for din diæt.
Spismærket er en vejledning til forbrugerne. Tanken er, at mærket
skal gøre det nemmere at skelne mellem produkter med lavt, middel
og et højt indhold af fedt, mættet fedt, sukker, kostfibre og salt.
Det er et hjælpemiddel til at du nemmere kan vælge de
ernæringsrigtige fødevarer frem for de mindre ernæringsrigtige
produkter.
Hvilke undersøgelser viser, at forbrugerne efterspørger
ernæringsmærkning?
Fødevareinstituttet ved DTU har udarbejdet en rapport for
Fødevarestyrelsen. Den ligger til grund for mærkningsordningen og
hedder "Rapport om ernæringsmærket". Den Europæiske Forbrugerorganisation (The European
Consumers’ Organisation BEUC), har undersøgt forbrugernes holdning
til fødevaremærkning. BEUC’s undersøgelse viser, at mange
forbrugere har en interesse i ernæring og ønsker en varieret kost.
Men forbrugerne er dårligt stillet mht. valg af produkter på
baggrund af ernæringsmæssige kvaliteter. Forbrugerne har behov for
produktinformation, som er præcis og forståelig, og som gør det
muligt at sammenligne to konkurrerende produkter. Rapporten
konkluderer, at undersøgelser har påvist et ønske blandt
forbrugerne til et enkelt mærkningssystem af fødevarer med præcis
information om det enkelte produkts ernæringsmæssige
egenskaber.
Er der andre lande, der har lignende ordninger?
I Sverige har de Nøglehulsmærket, i Finland har de
Hjertemærket og i Storbrittanien er der udarbejdet retningslinjer
for virksomheders brug af ernæringsmærkning. Der er ligheder og
forskelle mellem de forskellige ordninger, hvilket gør dem svære at
sammenligne. I den svenske og finske ordning er det alene de
fødevarer, som det anbefales, at man spiser mest af som mærkes.
I Storbrittanien er der mulighed for at mærke alle fødevarer, men
der foretages ikke en samlet vurdering af den enkelte fødevare, men
alene en individuel vurdering af indholdet af forskellige
næringsstoffer.
Hvor kan jeg stille spørgsmål om Spismærket?
Du kan stille spørgsmål om Spismærket til redaktionen af
hjemmesiden. Brug denne mailadresse: web@fvst.dk