[/Global/FVST/Name]
www.spismest.dk

16. maj 2007

Masser af Spis Mest Mærker til fiskepålæg

Fisk er sundt – også de fleste typer fiskepålæg. Forbrugerstyrelsen har i samarbejde med Fødevarestyrelsen testet 25 slags fiskepålæg. Testen, som offentliggøres i dag, viser, at halvdelen af produkterne får Spis Mest Mærket – kun to ud af 25 testede produkter får Spis Mindst Mærket.

Testen, der blandt andet omfatter fisk i sauce, marinerede sild, torskerogn og postejer viser, at der er mange ernæringsrigtige slags fiskepålæg i forretningerne.

Produkterne er bedømt efter Spismærkeordningen, der omfatter tre mærker, Spis Mest, Spis Mindre og Spis Mindst. Spismærket giver forbrugerne et hurtigt overblik over, hvilke produkter de bør vælge ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt. Produkter med Spis Mest Mærket kan man roligt spise til hverdag. Produkter med Spis Mindst Mærket bør forbeholdes særlige lejligheder, mens Spis Mindre produkter ligger et sted imellem.

Konklusionerne i testen af fiskeprodukter er:

  • Halvdelen af de testede produkter får Spis Mest Mærket.
  • 40 pct. får Spis Mindre Mærket.
  • Kun 2 af 25 produkter får Spis Mindst Mærket.
  • Alle krydder- og marinerede sild, rejer og luksus torskerogn får Spis Mest Mærket.
  • Fiskepålæg i sauce som fx tomat og karry får Spis Mindre Mærket.

Det officielle kostråd om fisk er, at man skal spise fisk 2 gange om ugen ved det varme måltid. Man kan også vælge at nøjes med en gang om ugen, hvis man til gengæld spiser fiskepålæg hver dag.

Hvis producenterne benytter sig af det nye ernæringsmærke, Spismærket, vil halvdelen af produkterne få det eftertragtede Spis Mest Mærke.

Forbrugerstyrelsens fødevaretest offentliggøres på den offentlige forbrugerportal forbrug.dk og ligger også på denne side under emnet Produkttest.

[/Global/Labels/ContactLabel]
Specialkonsulent i Forbrugerstyrelsen Louise Paludan Kampmann lpk@fs.dk 32 66 92 11. Kontorchef i Fødevarestyrelsen Else Molander elmo@fvst.dk 33 95 60 37.
[/Global/Teaser/RelatedInfo]